Svaret på dette findes IKKE nødvendigvis i toppen af kartonen

Svaret findes tilgengæld i dine næsebor, i dine øjne og i din hjerne. De fleste mælkeprodukter fejler sjældent noget når vi smider dem ud, men hvorfor gør vi det så? Fordi vi er blevet bakterie forskrækket! Det er synd af flere årsager…

– Vi smider mad ud som stadig kan spises, og det er madspild af værste karakter. Samtidig koster det jo flere penge, at købe nye madvarer som erstatning for dem vi smed ud.

– Vores immunforsvar svækkes når det ikke bliver prøvekørt en gang imellem – lidt ligesom at køre bil – det skal holdes ved lige.

Ovenstående er blot noget jeg siger og tror, uden at have en skid forstand på det. Nevertheless…

Hvis vi nu i stedet tog madvaren i betragtning – lugtede til den, så på farven, konsistensen osv. Ser det nogenlunde normalt ud? Hvis ja, så er det nok ok at forsøge sig med produktet på sin havregryn.

Til sammenligning kommer vi langt værre ting i kæften, blot på det grundlag at sidste salgsdato ikke er overskredet eller at mærkaten claimer at være noget det ikke er. På trods af, at både øjne og næse er i fuldt alarmberedskab når produktet pakkes ud, spiser vi det troligt fordi mærkaten siger vi kan…

Som eksempel kan jeg nævne de lækre famliepakker med 15 neutralt-‘marinerede’ kyllingefileter (læs: saltvandspumpede),  der sejler rundt i så meget ‘marinade’ at de saftsugende hygiejnebind i bunden af pakken kæmper en unfair kamp.

Fileterne lugter af muggen gnu og på saftens overflade ses et petruleumslignende spejl af ja… hvem ved hvad… Vi ved kylling er noget man skal have respekt for… Men hvorfor spiser vi de fileter når mælken der stadig lugter, ligner og smager af frisk mælk skal hældes ud?

… Udløbsdato….

#vitænkerselv #altmedmåde #tænkeroverhvadvikommerimunden #økologihvismuligt #brughvadduharindenduhandler #SPISOP!

… Men jeg kan alligevel ikke lade være med at købe økologisk når/hvis varerne er tilgængelige hos min nærmeste madpusher. Jeg gør det ikke for at være frelst, men jeg gør det fordi jeg får en my bedre samvittighed når jeg kommer maden i kæften ved middagsbordet og ja… at jeg gjorde bare noget der var anelse godt for vores planet.

Jeg synes det er synd og skam at så mange mennesker ukritisk køber produkter, hvis formål er at få benzin til deres maskine, og de ikke kigger på produkternes indhold. Fuldstændig ukritisk ryger det ene produkt ned i kurven efter det andet, som indeholder flere E-numre og giftstoffer end et halvt kemilokale. Samtidig er det produkter, der måske claimer at smage af fødevarer, men nok aldrig rigtig har set skyggen af naturlige opdrættede eller dyrkede fødevarer.

De farvestrålende pakker der lover, at hvis man blot tilsætter vand, har man pludselig lavet chocolate-chip-cookies. Eller tilsæt kød og vand og så har du noget der kaldes lasagnette. Jeg vil give dem ret i at den LIGNER lasagne og den har pastaplader i sig – men HER stopper ligheden vist også… Tror bare lige jeg lader denne stå lidt… og så tror jeg (læs: håber) U GET THE POINT!

Har du brug for inspiration til en god kødsovs – evt. til lasagne – så følg med her på siden 😉

Når nu vi er igang med halvfabrikata – så har jeg jo slet ikke nævnt den skumle langtidsholdbare helfabrikata. Det er den rene gyser!!

Jeg kan sige det meget kort. ALLE alarmklokker bør ringe når produkter, der på deres label claimer at indeholde ingredienser, du hjemme hos dig selv ville opbevare i kølsekab, men du finder den stående midt i butikken med holdbarhed helt frem til 2020… Det er sandsynligvis et produkt der enten ikke indeholder det den siger eller at retardo flaskedregnen ikke vidste den skulle på køl… jeg tænker ikke det sidste men derimod det første…. Hvis disse produkter reelt indeholder spor af rigtige madvarer, så er de blevet forarbejdet til ukendelighed i en sådan grad at man dårligt kan kalde det madvarer længere.

Et rigtig godt eksempel på dette er BUKO ostene som står ved kassen ved siden af aviserne?!?!? hvad fillan laver en BUKO rejeost ved siden af kassen i Føtex? Bør den ikke stå på køl? Det eneste en BUKO lover, som den faktisk kan holde, er at den kan smøres på noget. Meget mere kan man vist ikke sige om en BUKO ost.

Når det så er sagt…  jeg er på INGEN måde frelst i det her game – faktisk har jeg den ene dødssynd efter den anden i køleskabet – f.eks. ‘den leende ko’ og jeg køber den stadig troligt! Hvorfor? Fordi den smager godt… jeg kan godt lide den og den er mega klam – men jeg VED den er klam og jeg VED jeg ikke spiser rigtig ost og jeg VED at jeg ikke skal have for meget af den… alt med måde 🙂

Et glimrende eksempel på hvordan ‘fødevarer’ – der i øvrigt alle bør befinde sig på køl såfremt deres indhold er ægte – frit står fremme til spot og hån midt i butikken. Hvem fillan kan finde på at komme det her i munden? Og ja – jeg har før købt 2 ud af disse 4 produkter – og NEJ jeg er ikke stolt ved det, men behøver jo heller ikke at gentage mine fejl, vel?

Det er ikke ulovligt at sælge eller købe ovennævnte produkter, men det er HELLER ikke ulovligt at tænke selv…

#tænkeroverhvadvikommerimunden #økologihvismuligt #substanserforklædtsommad #SPISOP!

Da jeg var lille, fik jeg altid at vide at når jeg selv havde øset op på tallerknen så skulle jeg også spise op. Det er jo i princippet temmelig fornuftigt i spørgsmålet om madspild og om at undgå madspild. Men det er jo lidt svært at vide hvor meget maden mætter før man starter med at spise den, så omvendt er der vel også et element af tvangsfodring?

Nevertheless, så har jeg, trods nogle små kampe i barndommen hvor jeg stædigt sad med en halvfuld tallerken til kl 22, altid spist op! Det er sjovt nok mængden af mad på tallerknen der altid har defineret om jeg var mæt eller ej – og ikke min mave.

Derfor denne blog! Når nu man alligevel sidder og kaster i hangaren hver dag, så kan det jo ligeså godt være noget lækkert, og noget man bliver glad i låget af, frem for noget der er i bund og grund er så ulækkert i sin oprindelse at man bliver trist og tvær af det.

Så: #SPISOP!

Tak for mad 🙂