Vi kender det allesammen når den der helt særlige craving rammer os…

… Det skete for mig en lørdag aften, alene hjemme og uden planer, min craving var pandekager! Det kan jo ske for selv den bedste – og det er (heldigvis) sjældent at jeg ikke lige kan handle på den impuls med det samme. Jeg har stort set altid mælk, æg, mel og sukker i køkkenet, og mere skal der jo faktisk ikke til. Jeg brugte en opskrift fra min betroet væbner, min partner in crime, gennem de sidste 25 år; Brugsens Børnekogebog. Godt mat i kanterne – men den holder stadig 🙂

Min partner in crime

Min partner in crime

Jeg bruger bare opskriften som et pejlemærke for forholdet mellem æg, mel og mælk, og denne dag havde jeg nok til at gange op med 3 – kan jo ligeså godt give den gas når man er igang. Resten af ingredienserne tager jeg på gefühl, kommer temmelig meget sukker og lidt mere salt i, i forhold til opskriften – så smager de faktisk af noget! Sukkeret maste jeg sammen med vaniliekorn fra en stang vanilie samt reven skal af en økocitron (stangen fra vanilien kom jeg i et opbevarinsglas med alm rørsukker. Når sukkeret står lidt i glasset får man meget velsmagende hjemmelavet vanliesukker og undgår det stads der fås i den grønstribede plastikbøtte) Derudover kom jeg også stødt kardemomme i (normalt ville jeg have stødt kardemommen i en morter, men det er svært at få fint nok til en pandekagedej, så jeg snød og tog den økologiske på dåse fra Netto).

Den skal lige stå i køleskabet et stykke tid, men det var også fint for så kunne jeg se hvad der ellers var i skabene. Denne gang var jeg heldig – havde en del ‘sjatter’ rundt omkring der kunne spiffe pandekagerne op.

Først lavede jeg krokant knas af mandler. Jeg havde en rest af noget sukker blendet med økologisk appelsinskal. Sammen med noget mere sukker i gryde smeltede jeg det til en karamel og rørte en halv pose mandler i. Jeg hældte massen på et stykke bagepapir og mens den kølede startede jeg på pandekage bagningen (teknisk set er det vel en stegning…) og til det brugte jeg den udemærkede økologiske blå smør fra Netto.

Mens pandekagerne blev stegt, kunne jeg hakke mine mandler og desuden forberede en lille portion chokolade sovs. Den bestod af en rest hvid chokolade og noget 77% som sammen med en lille sjat mælk gjorde sig til en fin sovs.

– ENDELIG klar til skafning! Pandekagerne havde så meget fin smag i sig, og toppingen giver også rigtig meget, så jeg kom blot rørsukker og lidt citronsaft indeni pandekagen for ikke at overdo it. Resultatet blev FREMRAGENDE!

Antal kalorier pr. pandekage: DON’T WANNA KNOW!

Pift pandekagerne op med chokoladesovs og hakket krokant mandler :)

Pift pandekagerne op med chokoladesovs og hakket krokant mandler 🙂

#dessert #kanselvvilselv #tænkeroverhvadvikommerimunden #barefordi #panderkagertilaftensmadfordivikan  #brughvadduharindenduhandler #økologihvismuligt #SPISOP!