Man spiser da and…

Nu skriver vi søndag uge 43 og derfor er jeg stærkt inspireret af den gode hr. Meyer og hans almanak hvor nedenstående opskrift inspirerede mig til at lave en ret med and… Gik efter en hel and, men Netto havde ikke flere af dem på tilbud, så løb afsted med 3 andebryster… IKKE det samme, i know, men here goes nothing…

Grydestegt vildand - bliver til andebryster i gryde med tilbehør...

Grydestegt vildand – bliver til andebryster i gryde med tilbehør…

 Nå men man skal jo igang… og som sagt er andebryster en sølle erstatning for 2 hele vildænder, men jeg synes alligevel at jeg fik ramt en skøn smag. Denne ret er temmelig fed og ret så sød så derfor parkerer vi den lige lidt og ser hvad der kan tilføres tallerkenen som kan give lidt syrlighed.

Jeg var så heldig at have et skvæt appelsinjuice tilbage fra morgenmaden og sammen med et skvæt vand, nogle laurbærblade, stjerneanis og frisk timian kogte jeg gulerødderne. Smagen af disse gulerødder er faktisk ret sød, men appelsinjuicen giver den en syrlighed der passer rigtig fint. Kogetiden er kort, og resten af tiden det tager at lave det andet – kan de blot stå og trække. Jeg sender alle mine varme tanker til en kær madelsker der servede disse for mig i sommers med en skøn sommerbuk til 😉

Ingredienserne til retten og de MEGET velsmagende gulerødder ;)

Ingredienserne til retten og de MEGET velsmagende gulerødder 😉

 

andebrysterne fik nogle snit samt salt og peber og blev stegt med skindsiden ned, indtil noget af fedtet smeltede og gav fedstof til resten. Derefter et par minutter på den anden side og så alle grøntsagerne i.  Vinen kommes i kort efter – jeg brugte vel hvad der svarer til 1/3 flaske – det var lidt på slum og væsentligt mere end opskriften, men den fik lov at koge op så alkoholen dampede af, og derefter kom jeg en geleklump kyllingefond i… havde jeg nu haft noget andefond havde jeg brugt det eller endnu bedre en hjemmelavet kyllingefond.

altså selvom det ikke er helevildænder så ser det sgu ikke helt dumt ud og det dufter fantastisk

altså selvom det ikke er helevildænder så ser det sgu ikke helt dumt ud og det dufter fantastisk

For at give lidt ekstra smag stjal jeg laurbærblade og stjerneanis fra appelsin/gulerod lagen og smed op i. Der er så liiiige en lille aber dabei…. rører man rundt med stjerneanis i denne her gryde, så er sandsynligheden 1:1 for at de går i smadder – så en større fiske ekspedition startede, hvor jeg prøvede at fange alle stykkerne. Note to self: både timiankviste, laurbærblade og stjerneanis SKAL i en gazepose så det nemt kan fiskes op igen…

Nå, men det hele lykkedes, og hele herligheden kogte vel i 30-40 min – til grøntsagerne var moseklar. Væden hældes fra og koges ind, brysterne sættes til hvile og grøntsagernes blendes med en klat smør. Det er så her sveskerne kommer ind i billedet – ikke mange, men nogle stykker… og de blev hakket til rosinstørrelser inden de kom i mosen. Da væden efterhånden var kogt ind til en sauce lignende subsatns, kunne tallerkenen anrettes og det smagte himmelsk sammen med resterne af den vin der ikke kom i gryden – eller blev drukket under madlavningen 😉

det endelige resultat - mums!

det endelige resultat – mums!

drysset med fersk timian – velbekomme!

#soulfood #kanselvvilselv #tænkeroverhvadvikommerimunden #brughvadduharindenduhandler #økologihvismuligt #manspiserdaand  #SPISOP!

Er den her mælk for gammel?

 

Svaret på dette findes IKKE nødvendigvis i toppen af kartonen

Svaret findes tilgengæld i dine næsebor, i dine øjne og i din hjerne. De fleste mælkeprodukter fejler sjældent noget når vi smider dem ud, men hvorfor gør vi det så? Fordi vi er blevet bakterie forskrækket! Det er synd af flere årsager…

– Vi smider mad ud som stadig kan spises, og det er madspild af værste karakter. Samtidig koster det jo flere penge, at købe nye madvarer som erstatning for dem vi smed ud.

– Vores immunforsvar svækkes når det ikke bliver prøvekørt en gang imellem – lidt ligesom at køre bil – det skal holdes ved lige.

Ovenstående er blot noget jeg siger og tror, uden at have en skid forstand på det. Nevertheless…

Hvis vi nu i stedet tog madvaren i betragtning – lugtede til den, så på farven, konsistensen osv. Ser det nogenlunde normalt ud? Hvis ja, så er det nok ok at forsøge sig med produktet på sin havregryn.

Til sammenligning kommer vi langt værre ting i kæften, blot på det grundlag at sidste salgsdato ikke er overskredet eller at mærkaten claimer at være noget det ikke er. På trods af, at både øjne og næse er i fuldt alarmberedskab når produktet pakkes ud, spiser vi det troligt fordi mærkaten siger vi kan…

Som eksempel kan jeg nævne de lækre famliepakker med 15 neutralt-‘marinerede’ kyllingefileter (læs: saltvandspumpede),  der sejler rundt i så meget ‘marinade’ at de saftsugende hygiejnebind i bunden af pakken kæmper en unfair kamp.

Fileterne lugter af muggen gnu og på saftens overflade ses et petruleumslignende spejl af ja… hvem ved hvad… Vi ved kylling er noget man skal have respekt for… Men hvorfor spiser vi de fileter når mælken der stadig lugter, ligner og smager af frisk mælk skal hældes ud?

… Udløbsdato….

#vitænkerselv #altmedmåde #tænkeroverhvadvikommerimunden #økologihvismuligt #brughvadduharindenduhandler #SPISOP!

 

 

Alt-godt-fra-gemmerne-efterårs-suppe

De fleste af os kender Mous flade kuvertposer med ½ liter suppe – og bevares det går vel an når man har travlt og al det der…

MEN hvis man nu kigger i grøntssagsskuffen og ser at ugens dagligvarerindkøb, som var fuldt af gode intentioner om en sundere livsstil, men nu stadig ligger urørt i køleskabet, så kan man jo ligeså godt bruge det man har – win win på karma og budgetskontoen!

Jeg havde BÅDE de gode intentioner liggende i køleskabet OG to lækre øko kyllingebryster i fryseren inkl. en velsmagende kyllingefond fra selvsamme dyr – se her

I køleskabet fandt jeg gulerødder, ½ sellerihoved, nogle bolsjebeder (røde og gule), nogle halvslatne forårslåg og en porre. Efter lidt meditationssnitning fik jeg nedenstående resultat.

Grøntsagerne snittes så der kan være flere foskellige på skeen når suppen fortæres.

Grøntsagerne snittes så der kan være flere foskellige på skeen når suppen fortæres.

Når alle grønsager er snittet steges de i gryden med noget olie. Først når alle grøntsagerne har fået en dybere farve kommes vand ved og den optøet kyllingefond. Til aller slut stegte jeg kyllingebrysterne separat og derefter snittede dem til mundrette stykker og lagde ved i suppen og smagte den til med salt og RIGELIGT peber.

Grøntsags/kyllinge ratioen er her IKKE tilfredsstillende for de fleste – men jeg er ikke så kødhungrende ej heller grøntsagsforskrækket  – og hvis i vil, kan i jo spise brød til. Denne store portion sikrede mig 5 aftensmåltider til fryseren – så kan jeg jo passende tø en portion hjemmelavet kyllingesuppe op i stedet for at handle Mou næste gang jeg får lyst til suppe…

Var det virkelig det? intet stemningsfyldt billede af slutproduktet?

Næ… Suppen kan jo ikke siges at være et rocket science projekt og slutproduktet må i tænke jer til. Billedet ovenover er alligevel det flotteste, suppen er grim som bare fanden, men smager himmelsk og DET er det vigtigste 🙂

#fastfood #efterårnårdeterbedst #kanselvvilselv #tænkeroverhvadvikommerimunden #brughvadduharindenduhandler #SPISOP!

 

 

Er det kun Maggi der dur?

Maggi terninger var vores forældres (og måske bedsteforældres) bedste våben i køkkenet dengang danskerne primært spiste kartofler og brun sovs…

Nu er jeg jo ikke for fin til at erkende mine egne ‘hoppen-over-hvor-gærdet-er-lavest-oversprings-handlinger’ og guderne eller andre ‘kyndige’ skal vide at jeg er god til det. Så længe det er i den gode smags tjeneste…

Smag kan komme fra mange ting og umami er et ord mange efterhånden bruger i flæng. Det gør jeg ikke… jeg har ikke rigtig forstået ‘umami’ og er sikker på at jeg heller ikke behøver at forstå… Jeg kalder tingene ved deres rigtige navn – og GOD smag kan man bl.a. få gennem fond’er. Det er så HER min erkendelse kommer frem i lyset – JA jeg har Knorr produkter i mit fadebur, jeg har nemlig både fond’er i gele- og terningeform. MEN når jeg en gang i mellem HAR muligheden for at lave en fond – så bliver det gjort.

Den anden dag havde jeg købt en meget lækker økologisk kylling til den pris den nu koster. Når man står med sådan et produkt så er det i egen, og den gode smags, intersse at udnytte dyret til fulde. Efter at have voldtaget den for sine mest kødfulde stykker, står jeg tilbage med et skrog og andre biprodukter der indeholder en masse god smag.

en såkaldt partering af kylling i Mays verden

en såkaldt partering af kylling i Mays verden

Alle stykkerne brunes i gryden så den gode smag rigtig kan komme frem. På dagen havde jeg gulerødder, pastinakker, løg, hvidløg som jeg bruner i det overskydende smeltede fedt fra de fedttunge kyllingstykker som jeg derefter smed ud.

De brunede kyllingestykker og ben kommes ved sammen med vand. Desuden en suppevisk som i dette tilfælde er lagt i en lille gazebindspose (godt tip fra en fellow madelsker). Den indeholder peberkorn, laurbærblade, frisk timian, frisk rosmarin og lidt korianderfrø.

Ekstra fedstof fra kyllingens fede stykker smeltes før grøntsager og urter kommes i.

Ejstra fedstof fra kyllingens fede stykker smeltes før grøntsager og urter kommes i.

Der kan den så stå og hygge sig i nogle timer på lavt blus mens der lige skummes for de værste affaldssoffer en gang i mellem. herefter sigtes alle ingredienser fra og man er efteladt med en mørk væske. Den koges ind til 1/3 og først der smages til med salt.

Om det ifølge eksperter er måden at gøre det på, vil jeg ikke stå på mål for, det fungerede på dagen, og så er det godt nok til mig 🙂 resultatet af anstrengelserne ses her.

Den færdige smagfulde kyllingefond med et ordentligt fedtlag der nemt kan fjernes hvis man er lidt forskrækket i den retning...

Den færdige smagfulde kyllingefond med et ordentligt fedtlag der nemt kan fjernes hvis man er lidt forskrækket i den retning…

OBS! Jeg havde renset alle grøntssagerne grundigt, så dem kunne jeg tage fra og lave en lille mos af – utrolig rig på smag og udgjorde den dags aftensmad. Sparer både tid og udnytter ingredienserne tmaksimalt – det kan vi jo godt lide… det kan vi rigtig godt lide 🙂

#slowfood #kanselvvilselv #tænkeroverhvadvikommerimunden #brughvadduharindenduhandler #økologihvismuligt #SPISOP!

 

Nu er jeg jo ikke fanatiker…

… Men jeg kan alligevel ikke lade være med at købe økologisk når/hvis varerne er tilgængelige hos min nærmeste madpusher. Jeg gør det ikke for at være frelst, men jeg gør det fordi jeg får en my bedre samvittighed når jeg kommer maden i kæften ved middagsbordet og ja… at jeg gjorde bare noget der var anelse godt for vores planet.

Jeg synes det er synd og skam at så mange mennesker ukritisk køber produkter, hvis formål er at få benzin til deres maskine, og de ikke kigger på produkternes indhold. Fuldstændig ukritisk ryger det ene produkt ned i kurven efter det andet, som indeholder flere E-numre og giftstoffer end et halvt kemilokale. Samtidig er det produkter, der måske claimer at smage af fødevarer, men nok aldrig rigtig har set skyggen af naturlige opdrættede eller dyrkede fødevarer.

De farvestrålende pakker der lover, at hvis man blot tilsætter vand, har man pludselig lavet chocolate-chip-cookies. Eller tilsæt kød og vand og så har du noget der kaldes lasagnette. Jeg vil give dem ret i at den LIGNER lasagne og den har pastaplader i sig – men HER stopper ligheden vist også… Tror bare lige jeg lader denne stå lidt… og så tror jeg (læs: håber) U GET THE POINT!

Har du brug for inspiration til en god kødsovs – evt. til lasagne – så følg med her på siden 😉

Når nu vi er igang med halvfabrikata – så har jeg jo slet ikke nævnt den skumle langtidsholdbare helfabrikata. Det er den rene gyser!!

Jeg kan sige det meget kort. ALLE alarmklokker bør ringe når produkter, der på deres label claimer at indeholde ingredienser, du hjemme hos dig selv ville opbevare i kølsekab, men du finder den stående midt i butikken med holdbarhed helt frem til 2020… Det er sandsynligvis et produkt der enten ikke indeholder det den siger eller at retardo flaskedregnen ikke vidste den skulle på køl… jeg tænker ikke det sidste men derimod det første…. Hvis disse produkter reelt indeholder spor af rigtige madvarer, så er de blevet forarbejdet til ukendelighed i en sådan grad at man dårligt kan kalde det madvarer længere.

Et rigtig godt eksempel på dette er BUKO ostene som står ved kassen ved siden af aviserne?!?!? hvad fillan laver en BUKO rejeost ved siden af kassen i Føtex? Bør den ikke stå på køl? Det eneste en BUKO lover, som den faktisk kan holde, er at den kan smøres på noget. Meget mere kan man vist ikke sige om en BUKO ost.

Når det så er sagt…  jeg er på INGEN måde frelst i det her game – faktisk har jeg den ene dødssynd efter den anden i køleskabet – f.eks. ‘den leende ko’ og jeg køber den stadig troligt! Hvorfor? Fordi den smager godt… jeg kan godt lide den og den er mega klam – men jeg VED den er klam og jeg VED jeg ikke spiser rigtig ost og jeg VED at jeg ikke skal have for meget af den… alt med måde 🙂

Et glimrende eksempel på hvordan 'fødevarer' - der i øvrigt alle børe befinde sig på køl hvis deres indhold er af ægte råvarer - frit står fremme til spot og hån. Hvem fillan kan finde på at komme det her mad i munden? Og ja - jeg har før købt 2 ud af disse 4 produkter - og NEJ jeg er ikke stolt ved det, men behøver jo af samme årsag ikke at gentage mine fejl, vel?

Et glimrende eksempel på hvordan ‘fødevarer’ – der i øvrigt alle bør befinde sig på køl såfremt deres indhold er ægte – frit står fremme til spot og hån midt i butikken. Hvem fillan kan finde på at komme det her i munden? Og ja – jeg har før købt 2 ud af disse 4 produkter – og NEJ jeg er ikke stolt ved det, men behøver jo heller ikke at gentage mine fejl, vel?

Det er ikke ulovligt at sælge eller købe ovennævnte produkter, men det er HELLER ikke ulovligt at tænke selv…

#tænkeroverhvadvikommerimunden #økologihvismuligt #substanserforklædtsommad #SPISOP!