Da jeg var lille, fik jeg altid at vide at når jeg selv havde øset op på tallerknen så skulle jeg også spise op. Det er jo i princippet temmelig fornuftigt i spørgsmålet om madspild og om at undgå madspild. Men det er jo lidt svært at vide hvor meget maden mætter før man starter med at spise den, så omvendt er der vel også et element af tvangsfodring?

Nevertheless, så har jeg, trods nogle små kampe i barndommen hvor jeg stædigt sad med en halvfuld tallerken til kl 22, altid spist op! Det er sjovt nok mængden af mad på tallerknen der altid har defineret om jeg var mæt eller ej – og ikke min mave.

Derfor denne blog! Når nu man alligevel sidder og kaster i hangaren hver dag, så kan det jo ligeså godt være noget lækkert, og noget man bliver glad i låget af, frem for noget der er i bund og grund er så ulækkert i sin oprindelse at man bliver trist og tvær af det.

Så: #SPISOP!

Tak for mad :)

Tak for mad 🙂